Hængekøjs tur
Jeg elsker at tage på friluftstur. Med over 40år som spejder og med utallige af fede oplevelser i det fri. Er det stadigvæk en fornøjelse at komme ud i den friske luft. Derfor var jeg også kun ganske få sekunder om, at sige JA til Thomas og Lars, da de spurgte mig om, jeg ikke trængte til at få luftet min hængekøje ! Med chancer for frost og blæst blev udstyret udvalgt og pakket sammen hjemme på stuegulvet. Dagen efter blev jeg samlet op på Fredericia banegaard, hvorefter køreturen gik til LøverOdden på en skøn dag sidst i januar.




Leica R6
Jeg havde længe ledet efter en undskyldning til, at kunne tage mit gamle Leica R6 i brug igen. Det er et smuk kamera som jeg har taget mange billeder med i tidens løb. I takt med digital kameraerne udviklet sig, og kvaliteten blev bedre og bedre, kom mit Leica på hylden. Der havde den stået i flere år. På det sidste er der flere og flere der har opdaget filmens kvaliteter. Hvilket også har givet mig lysten igen til at genoptage det analoge.
Mine ” skills ” skulle lige finpudses. Det var trods alt, flere år siden sidst der havde været film i mit kamera, og ikke mindst i mine hænder 😂 Langsomt begyndte fingerne at arbejde sammen med filmen. Med rytmiske bevægelser kom filmen på plads, og da kameraet kom op foran øjet, huskede mit sind hvordan jeg havde stået lige netop med det kamera. Det gik ikke lang tid, før jeg var hjemme igen. “Velkommen tilbage ” Var det som om kroppen sagde.

Det uperfekte
Jeg forstår godt, hvorfor analog har fået en renæssance. Når der kommer gryn, nedtonet farver, lidt dusset skarphed og engang imellem ” fejl ” på billederne. Giver det en autenticitet der er svært at beskrive. Når jeg kigger på billederne, har jeg en følelse af at være der.
Måske sætter jeg også mere pris på de billeder jeg har taget ! For med kun 36 billeder på en 35mm rulle, skal du tænke lidt mere over hvad du tager.
Tak for turen Thomas og Lars, og ikke mindst chansen for genopdage de ” gamle dage ”
